Området og dets historie

I forbindelse med en artikelserie omhandlende landsbyerne omkring Viborg, bragte Viborg bladet den 22. august 2001 en artikel om Birgittelyst. Artiklen giver et historisk tilbageblik frem til Birgittelyst i dag, og det er med forfatteren Jørgen Qvortrups tilladelse, at vi her bringer artiklen i dens fulde ordlyd:

Naturen er drivkraften for borgerne i Birgittelyst

Otte beboere fra Birgittelyst havde valgt en uforlignelig sommeraften til at præsentere deres smukke bosted for Viborg Bladets læsere.
I forvejen var der bestilt bord på Non Mølle Kro, der ligger ved indkørselen til bebyggelsen - og dette rastested byder ligesom velkommen til alle, der drejer ind på byens "hovedgade".
Men at samtale indendørs på en sådan aften var naturligvis utænkeligt, så kromanden satte hurtigt borde sammen på terrassen og fandt hynder frem til stolene.
Egentlig fandt Birgittelyst-borgerne det ikke usædvanligt med dette aldeles pragtfulde vejr, og der faldt da også omgående en bemærkning om, at der altid var solskin her på stedet - en kærlighedserklæring, der blev fulgt op af adskillige andre!

Birgitte fra Gjøl

Skytteholmen den 5.1.2003 Betegnelsen Birgittelyst kan spores rimeligt langt tilbage, og navnet skyldes Birgitte Andersdatter som stammede fra Gjøl ved Limfjorden.
Birgitte tog i slutningen af 1700-tallet mod et tilbud om at blive husholderske for den daværende kammerherre på Hald. Efter overleveringen blev hun besvangret af denne, men en ægteskabelig forbindelse mellem de to blev anset for en umulighed, og i stedet blev Birgitte viet til kusken Christen Jacobsen. Birgitte modtog Non Mølle i fæste og fik senere bevilling til at drive kro. Birgittelyst Kro blev den kaldt og fik et særdeles godt ry. Den skiftede senere navn til det nuværende, mens betegnelsen Birgittelyst forblev navnet på området.

Ingen gader og veje

Birgittelyst er vokset op i en dejlig nåleskov.
Det store bygge-boom fandt sted fra sidst i 60'erne - og særligt op gennem 70'erne. Der blev opført tæt ved 200 villaer. Byggeriet fortsatte så småt i 80'erne, og der er i dag omkring 270 husstande, når man også regner de yderste distrikter med. Tostrupvej skærer gennem bebyggelsen og deler den i to. I ejendomsmæglerannoncer kan man i øvrigt stadig falde over de gamle betegnelser for de to dele: "Solsiden" og "Skovsiden".
Det skal her bemærkes at den gennemgående færdselsåre er den eneste i Birgittelyst, der bærer betegnelsen "vej", og ordet "gade" er et totalt ukendt begreb. I Birgittelyst taler man nemlig udelukkende om "stier", og der er mange af dem.

Man så lyset

Nogle af pionererne er stadig bosat her, og disse kan naturligvis fortælle om såvel glæder som genvordigheder i den første tid.
Allerede i 1969 så man nødvendigheden af at få dannet en grundejerforening, så man dels kunne have et talerør til de offentlige myndigheder og dels få koordineret en rimelig lang række af fælles opgaver.
I de første år forhandlede foreningen med kommunen om at få gennemført såvel asfaltering som gadebelysning, og man mindes endnu, hvordan sindene i den anledning blev sat kraftigt i bevægelse. En af pionererne kan således berette om, hvordan borgerne om aftenen løb rundt med en lommelygte i den ene hånd - også for selv at blive set - og med snoren til en hund i den anden.
Og så falder bemærkningen om, at man da til sidst endelig så lyset!.

"Landsbysignalet"

Der er fuld enighed om, at bebyggelsen er en naturperle. Der er også enighed om, at man bor på landet. Men kan Birgittelyst betegnes som en landsby? Her hører enigheden op. Nogle mener nej med den begrundelse, at man mangler "landsbysignaler", et ganske nyt ord for bladets udsendte, der dog skønner meningen derhen, at man ikke kender til eksistensen af nogle klassiske landsbybegreber som f.eks kirke og gadekær - eller en Brugs, hvor dagligt nyt kan formidles.
Men man er i allerhøjeste grad på vagt, da jeg bringer ordet "soveby" på bane. Dette udtryk vil man slet ikke kendes ved, for fællesskab har man i rig målestok.
- Vi har da for resten en rigtig landsbypost med uniform og det hele, siges det, og den bemærkning afslutter den lille debat.

God legeplads

Nævnte grundejerforening sørger på beboernes vegne for vedligeholdelse, snerydning og grusning af områdets stier, og i kraft af frivillig arbejdskraft har man fået opført en stor legeplads for områdets børn. Stedet giver også mulighed for at spille både bold og petanque.
En gård har stillet arealet til rådighed, men der var visse problemer omkring oprettelsen. Dels var der noget med fredede arealer, og dels fandt nogle beboere slet ikke , at etableringen var en god ide. Men selv skeptikerne gav sig til sidst - og gav herefter flot udtryk for, at man nu skulle gå efter den bedst mulige løsning!.
Nogen egentlig borgerforening har man ikke i Birgittelyst, men grundejerforeningen opfylder til en vis grad en borgerforenings opgaver - blandt andet ved at være arrangør af nogle festlige arrangementer. Sådanne finder dels sted i Almind Forsamlingshus, dels på kroen.

Almind/Birgittelyst

Skytteholmen 5.1.2003 I øvrigt har man på mange felter et nært samarbejde med Almind, der kun ligger 4,5 km borte.
Indtil 1991 gik børnene i skole her - nu er det i Hald Ege - og man har fællesskab omkring to foreninger:
Den ene er Almind/Birgittelyst Amatørteater, der næste år kan fejre 25 års jubilæum. Foreningen giver sine forestillinger i Almind Forsamlingshus, og repertoiret spænder vidt. Yderpunkterne må være "Nøddebo Præstegård" og dramatikeren Dario Fo.
Den største - og på egnen kendte - Almind/Birgittelyst IF, officielt forkortet A/B, har en meget stor ungdomsafdeling, og foreningen har adskillige sportsgrene på programmet, eks. fodbold og tennis samt flere tilbud om gymnastik.
Sportsplads og klubhus er beliggende i Almind, hvorfor der arrangeres kørsel af børnene hertil: dette er med til at mindske tiltrækningskraften fra andre klubber, og børnene vil da også helst dyrke idræt med deres skolekammerater. Men det kræver altså, at der hele tiden er voksne, der vil bruge af deres fritid. Også den årlige A/B festuge er Birgittelysts borgere ivrige deltagere i. Det største minus ved at have sportspladsen liggende så langt væk er, at man ikke "lige kan falde forbi" og kigge på. I det hele taget mangler man samlingssteder i byen. Ja, man kan naturligvis lige lade sin vej falde forbi rideskolen eller legepladsen. Ved sidstnævnte har bogbussen for resten et af sine betjeningssteder.
På dette sted skal det også bemærkes, at Birgittelyst er en del af Almind Sogn, og to af menighedsrådsmedlemmerne er fra Birgittelyst. En af mine samtalepartnere gør det da også helt klart, at "Almind Kirke også er vores kirke".
Samhørigheden med Almind giver sig også udslag i, at de to byer - sammen med Lysgård - udgiver beboerbladet "Landsbyposten".

Birgittelyst Rideklub

En af byens største aktiver er "Birgittelyst Rideklub", der blev stiftet i 1980. Klubben, der har 180 medlemmer, trækker folk fra nær og fjern, og man er ikke i tvivl om, at den i sin egenskab har Danmarks smukkeste beliggenhed og hertil de bedste faciliteter.
Ved en slentretur senere på aftenen kunne jeg forvisse mig om, at klubben lå virkelig smukt - midt i skoven og tæt ved Vedsø.
De fleste af Birgittelysts børn - og især pigerne - har prøvet at ride, og mange af dem er også med, når klubben holder stævner. Under sådanne er der virkelig trafik på de ellers fredsommelige veje.

Motion i naturen

Og så forstår man da ellers at hygge sig med hinanden. Der findes således mange uofficielle klubber: Kortklubber f.eks. men også en del, hvor naturen er baggrunden for oprettelsen.
Der er således mange, der løber i skoven, og terrænet er så omfangsrigt, at man mageligt kan vælge sig en ny rute, hver gang man tager træningsdragten på. Der er også henad vejen blevet naturligt, at man tilmelder sig 24 timers løbet "Rundt om Søndersø".
Ja, de fleste dyrker en eller anden sport i naturen - også de indbyggere, der aldrig tidligere havde lyst til noget sådant. Her er det ganske enkelt svært at lade være.
For de cykel-interesserede blev der i fjor oprettet en mere eller mindre officiel motions-cykelklub. Rigtig mange borgere kender klubben, hvis navn er "BC 2000". Her deltager 12 "ryttere" i træningen hver tirsdag, og man er skam topprofessionelt klædt på med egne klubtrøjer:
Men det slås fast, at de fleste nok er flyttet hertil for at være sig selv. Så må man selv vælge til eller fra.
Det nævnes også, at amtet har renoveret en sti og samtidig gjort den handicapvenlig. Stien fører til Skytteholmen, den lokale badestrand. I det hele taget føler man sig godt behandlet af amt og kommune. Man søger ikke om så meget, men klarer det meste selv. Men når man retter henvendelse til myndighederne, bliver man tilgodeset, hvis man har fornuftige planer at præsentere.

Det lever man af

Skytteholmen 5.1.2003 De fleste Birgittelyst-borgere arbejder udenbys, men nogle ernærer sig dog ved erhverv, der drives hjemmefra.
En dagligvarebutik mangler man, men man har et automatdrejeri med fire ansatte. En psykolog har konsultation i byen, der er to vinimportører og to rådg. ingeniørfirmaer virker ud fra Birgittelyst.
Herudover findes en virksomhed, der fremstiller firmaslips- og tørklæder. Der er også en VVS-virksomhed, en murer, en tømrer (der også udlejer telte), en forhandler af boblebade samt nogle dagplejemødre.

En duft af Sverige

Under vores samtale kommer det til udtryk, at man skam ikke er enige om alt. Eksempelvis er man dybt uenige om, hvor megen gavn man har af de offentlige trafikmidler. Nogle finder, at Birgttelyst virkelig er tilgodeset, blandt andet gennem VAXI-ordningen, mens andre ikke kan finde på meget godt at bemærke.
Men hvad angår naturen er der fuld enighed. Den er pragtfuld, og tre af mine samtalepartnere viser mig som en afrunding rundt i skoven og bebyggelsen. Jeg bliver præsenteret for rideskolen og legepladsen, samt for en masse af "stierne" med villa efter villa.
Og det er med rette, Birgittelyst-borgerne er stolte og glade for deres bosted i den skov, der nu er så grøn, så grøn.
Mens jeg lytter og ser, passerer vi også åen, der er så ideel at sætte sin kajak ned i, og jeg prøver at samle lidt op på, hvad der ellers er blevet bemærket i løbet af aftenen:
- Vi ser isfugle og ræve, og vi har snoge i baghaven.
- Lige nu kan vi plukke vilde hindbær, og om kort tid finder vi svampe.
- Vi bor midt i naturen, og det hele er som en stor kolonihave.
- Det hele er et stort grønt areal - der er græs og træer, og grænserne er udflydende.
- Det er aldrig dårligt vejr, fordi man er i naturen. Regnvejr her og regnvejr i Viborg er to helt forskellige ting.
Og i forlængelse heraf kom den poetiske slutreplik:
- Her dufter det nemlig af Sverige, når det har regnet.