Arbejdsdag den 24. september 2005


Omkring 30 Birgittelyst-borgere havde sat hinanden stævne på legepladsen denne lørdag formiddag i september. Bestyrelsen havde inviteret til fælles arbejdsdag med henblik på maling af busskur og opslagstavle, planering af den tidligere papir- og flaskeplads samt nedskæring af gyvel.

Kl. 9.30 gik starten og hurtigt var der hektisk aktivitet overalt på legepladsen. Der blev malet, savet, slæbt, jævnet og tromlet. Alle gik til arbejdet med godt humør og stor flid. Vejret var med os, og den lune efterårsluft og det til tider hektiske arbejdstempo gav alle varme i kinderne, så da der endelig blev råbt "kaffepause" samledes alle omkring de medbragte øl og vand samt kaffekander og kager.

Pausen gav fornyet energi, og arbejdet skred hurtigt frem. For enden af fodboldbanen samledes der en meget stor dynge grene og gyvel, klar til afhentning af vognmanden på mandag. Busskuret og opslagstavlen stod også i en flot grå farve - og vi er sikker på, at ikke mange vil savne den lyserøde glød, som tidligere prægede træværket. Græsset var også sået og tromlet på den gamle flaskeplads og de sidste træer var fældet. Det var nu tid til at tænde grill´en så pølser og brød kunne tilberedes.

Solen brød gennem de lette skyer, da pølserne og brødene var færdige og vi alle kunne nyde frokosten samt endnu en øl eller vand. Omkring klokken 12.45 kunne formand Jørn Fryd takke for indsatsen og samværet.

Bestyrelsen planlægger og fordeler arbejdet

Planerne er klar - arbejdet kan begynde

Hans Høeg arbejder - mens alle andre kommenterer!

Flere beboere kommer til for at arbejde

Malerholdet i gang

Malerne i højden

Der males på alle sider

Malerarbejdet er færdigt, og pletterne fjernes fra fliserne

Øl-pause

- og sodavandspause

Kaffepause

Stadig pause

Sekretæren i arbejde

Der slæbes grene

Busholdepladsen skal også shines up

Gravhøjene fritlægges

Gravhøjene bliver synlige

Pølser og brød på række

Frokosten nydes i efterårssolen

Grenbunken for enden af fodboldsbanen